Udskriv siden

Trim Cup 2010

 

Nortsail har i de sidste 4-5 år i begyndelsen af maj arrangeret Trimcup. De første 3 år forgik det i vedbæk. Nu foregår det i Skovshoved.

Arrangementet er udformet således at lørdagen begynder kl 8.30 med velkomst og fælles morgenkaffe. Når det er overstået kommer  repræsentanter fra Northsail  ombord i bådene, hvor de kigger på riggen, giver gode råd  og hjælper med at sætte båden effektivt op og  iøvrigt besvarer de spørgsmål  man måtte have. Når det er gjort går bådene på vandet og sejler en hel enkel op og ned bane med fælles start hver halve time.

Uder sejladsen kommer Northsail folkene igen om bord i bådene for nu at se på det hele når der sejles. Hvordan står sejlene i forhold til riggen? Er der ting i bådhåndtering de mener man kan gøre bedre og mere effektivt og meget meget mere.
Om søndagen sejles der så rigtig kapsejlads -  igen på op og ned baner.
 
Bad Company har deltaget 2 gange tidligere og deltog også i år hvor arrangementet var den 24.-25. april. Men på grund af den lange vinter var der kun 4 både tilmeldt og søndagens kapsejlads blev derfor aflyst. Men vi havde en pragfuld lørdag. Høj sol og 6 sm hvor  vi havde det privilegium, at have en proffesionel sejler ombord i næsten 3 timer – om han også synes det var et privilegium at sejle med os er så en hel anden historie...?
 
Vi vil på det varmeste anbefale andre at deltage i dette stævne, hvor fagfolk kigger på din båd med henblik på at få den til at sejle stærkere og bedre og som samtidigt er hyggeligt og  lærerigt.

Mange hilsner

Bad Company